IFA 2016, BERLIN - HARMAN International Industries, Incorporated (NYSE:HAR), som designer og udvikler forbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan, lancerede i dag Harman Kardon ONYX MINI på IFA-messen 2016. ONYX MINI er en sofistikeret trådløs Bluetooth-højttaler designet til audiofiler, som ønsker et elegant design og kraftfuldt lydbillede.
ONYX MINI er en trådløs højttaler spækket med alle tænkelige funktioner og fremstillet i førsteklasses kvalitetsmaterialer med Harman Kardons ikoniske lyd og designkvaliteter. Trods den kompakte silhuet leverer højttaleren et stort lydbillede, hvilket gør ONYX MINI en perfekt tilføjelse til det moderne hjem.

Højttaleren er udstyret med Dual Sound og kan derfor trådløst tilsluttes andre højttalere fra Harman Kardon for at skabe et endnu større lydbillede. Med 10-timers batteritid er det muligt for brugeren at nyde sin yndlingsmusik fra morgen til aften. Ligeledes er det muligt at tilknytte op til tre mobile enheder samtidig, så familie og venner kan skiftes til at styre musikken. Yderligere gør den indbyggede mikrofon med ekko- og baggrundsstøjsfilter ONYX MINI ideel til telefon- og konferencesamtaler.
- Harman Kardon har dedikeret sig til at producere elegante produkter med smuk lyd, som sikrer, at lydoplevelsen altid er eleveret til perfektion, siger Andy Tsui, Head of Portables hos HARMAN. Det glæder os at kunne lancere den seneste af Harman Kardons højttalere. ONYX MINI er en perfekt tilføjelse til ethvert rum i det moderne hjem med sin trådløse, ikoniske og moderne stil.
Harman Kardon Onyx Mini
- Trådløs Bluetooth tilslutning – forbind op til tre enheder samtidigt.
- Genopladeligt batteri med op til 10 timers spilletid.
- Dual Sound: forbind to Harman Kardon højttalere med Dual Sound for at løfte musikoplevelsen.
- Harmans ekko- og baggrundsstøjfilter giver krystalklare samtaler.
Pris og tilgængelighed
Harman Kardon ONYX MINI fås i farverne sort, hvid, burgundy, blå og grå og er tilgængelig fra og med oktober 2016.