IFA 2017, BERLIN – 31 AUGUST, 2017 – HARMAN International, et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co. Ltd., som designer og udvikler forbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan, præsenterer i dag JBL E65BTNC, som er den seneste tilføjelse til deres JBL E-serie af hovedtelefoner. De trådløse over-ear-hovedtelefoner med aktiv støjreduktion er designet til at passe til musikelskeres livsstil, uanset om det er på farten, på kontoret eller i hjemmet.
JBL E65BTNC-hovedtelefonerne er udstyret med en exceptionel støjreducerende teknologi, som reducerer udefrakommende støj og giver lytteren en markant bedre lydoplevelse. For at give lytteren mere kontrol har hovedtelefonerne en indbygget knap, der kan hjælpe med at kontrollere, hvor meget støj de enten vil lukke ind eller blokere. Hovedtelefonerne er udviklet med JBLs klassiske signaturlyd og leverer en suveræn bas og kvalitetslyd med afspilning i op til 24 timer i Bluetooth-tilstand. E65BTNC-hovedtelefonerne kan ligeledes afspille musik i hele 15 timer med den aktive støjreduktion aktiveret. En fuld opladning kræver dog kun 2 timers opladning, så lytteren hurtigt kan vende tilbage til sin playliste eller podcast.
Med sine bløde materialer og ergonomiske ørepuder, der tilpasser sig øret, balancerer hovedtelefonerne på bedste vis både komfort og design. Høretelefonerne er tilgængelige i farverne sort, hvid og blå.
Ligesom de andre modeller i JBL E-serien, E25BT, E45BT og E55BT, kan lytterne forbinde deres hovedtelefoner til smarte enheder gennem Bluetooth. Hovedtelefonerne er designet med en knap i øret til brug i trådløs tilstand, og de kommer med et aftageligt kabel med én knap til trådløs tilstand. Med JBL E65BTNC-hovedtelefonerne skifter man ubesværet mellem at spille musik fra en enhed til at besvare et opkald fra en anden. Brugere går derfor aldrig glip af et vigtigt opkald, mens de nyder musik eller ser film. Den indbyggede mikrofon sikrer desuden opkald med krystalklar lyd.
“Den populære produktlinje E-series tilbyder nu endnu flere muligheder til brugerne med tilføjelsen af hovedtelefoner med aktiv støjreduktion. Alle seks livsstilsmodeller i serien tilbyder langvarig komfort, uovertruffen lydkvalitet og et stilfuldt design til musikelskere, der hele tiden er på farten,” siger Jessica Garvey, Vice President, Headphones og Wearables, Lifestyle Audio Division hos HARMAN
Pris og tilgængelighed
JBL E65BTNC har en vejledende pris på 1.499 DKK og er tilgængelig i farverne sort, hvid og blå fra oktober 2017.
Funktioner
- Teknologi til aktiv støjreduktion
- Bluetooth 4.1-teknologi
- JBL signaturlyd
- 24-timers batterilevetid i Bluetooth-mode og 15-timers batterilevetid i Bluetooth og Noise Cancelling- mode
- Skift problemfrit mellem enheder
- Indbygget mikrofon til håndfri opkald
- Ergonomisk hovedbøjle, som kan tilpasses til den enkelte
- Opkald og musikkontrol på direkte på ørekoppen
- Tilgængelig i flere farver
OM HARMAN
HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.