IFA 2017, BERLIN – 31 AUGUST, 2017 HARMAN International, et fuldt ejet datterselskab under Samsung Electronics Co. Ltd., som designer og udvikler forbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan, præsenterer i dag to nye tilføjelser til produktlinjen af kraftfulde sportshovedtelefoner, som alle er designet og testet af atleter. JBL sportshovedtelefoner er perfekte til en aktiv livsstil. Uanset om du træner op til et maraton, eller om det gælder den daglige træning i fitnesscenteret, bringer hovedtelefonerne en perfekt blanding af stil og ydeevne, som giver dig ekstra motivation til træningen.

 

JBL Reflect Fit: Trådløse sportshovedtelefoner med Bluetooth, pulsmåler og industriførende ergonomi

JBL Reflect Fit er pakket med premium-funktioner, som giver sportsentusiaster de bedste træningsforudsætninger ved hver træning. Med den indbyggede pulsmåler kan sportsudøvere med et enkelt tryk på siden af ørekoppen få informationer om deres puls og derigennem få det maksimale ud af træningen – hvad enten det er opvarmning, pull-ups eller løb. Den indbyggede In-ear pulsmåler er strategisk placeret i øreproppen, så man ikke behøver en ekstra enhed under træningen.

JBL Reflect Fit Hero Black

JBL Reflect Fit er udviklet med IPX-5 svedafvisende materiale og er kompatibel med de mest populære fitnessapps, så atleter kan få adgang til alt deres træningsstatistik på ét sted. JBL Reflect Fit er desuden udstyret med reflekskabler, så man kan føle sig sikker ved træning i svagt lys.

Sportshovedtelefonerne kan klare op til 10 timers afspilning, før de skal genoplades. Ønsker man at være tilgængelig på telefonen under træningspasset, har hovedtelefonerne en indbygget mikrofon til krystalklare opkald samt en vibrationsalarm i ledningen om halsen, som gør brugerne opmærksomme på indgående opkald under træningen.

 

Pris og tilgængelighed

JBL Reflect Fit er tilgængelige fra oktober 2017 til en vejledende pris på 1.199 DKK.

 

UA Sport Wireless Train: Træningsoptimerede og trådløse hovedtelefoner med UA SuperVent-materiale og JBLs TalkThru-teknologi

UA Sport Wireless Train-høretelefonerne er udstyret med designfeatures, der er ideelle for dem, der går i fitnesscenter. Under Armours patentbeskyttede UA SuperVent-stofteknologi holder sportsudøveren kølig og tør og forhindrer dermed overophedning og ekstra svedproduktion. Kompressionshovedbåndet, der er åndbart og har anti-slip, sørger for at kontrollere temperaturen og sikre pasformen, så det forbliver på plads. Alle materialer er slidstærke og svedafvisende, og de tåler derfor brug under selv meget intens træning. Høretelefonernes tilbehør inkluderer et etui lavet i samme UA SuperVent-stof, som beskytter dem i træningstasken.

JBL Under Armour Sport Wireless Train Side

UA Sport Wireless Trains revolutionerende Talk Thru-teknologi gør sportsudøveren i stand til at føre samtaler, uden at man skal tage høretelefonerne af. Ved et tryk på en knap toner musikken ud, mens tre JBL-mikrofoner forhøjer den omkringværende samtale. Man mister dermed ikke fokus grundet et hurtigt træningstip eller et hej fra en ven. Blot et enkelt tryk på TalkThru-knappen, og playlisten spiller igen.

UA Sport Wireless Train inkluderer et Speed Charge-Batteri, som kan oplade til en times spilletid på blot fem minutter, mens UA Sport Wireless Train spiller i op til 16 timer på en fuld opladning. Derudover indeholder høretelefonerne JBL Charged Sound, som er en sportsoptimeret, akustisk, research-baseret lydsignatur specielt udviklet af JBL for Under Armour.

 

Pris og tilgængelighed

UA Sport Wireless Train-høretelefoner er tilgængelige fra december 2017 til en vejledende pris på 1.499 DKK.

 

OM HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.