IFA 2017, BERLIN – 31 AUGUST, 2017 HARMAN International, et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co. Ltd., som designer og udvikler forbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan, præsenterer i dag nyheden om JBL Free - totalt trådløse in-ear høretelefoner. De ledningsfri ear-buds opmuntrer musikelskere til at løsrive sig fra ledninger og nakkebøjler og opleve ubegrænset bevægelsesfrihed, hvad enten det er til at tale i telefon (på ’mono mode’), høre musik på farten eller træne i fitnesscenteret med de medfølgende silikonesleeves.

JBL Free Case B White

For at forstærke lytteoplevelsen er in-ear-høretelefonerne udstyret med JBLs signaturlyd, der leverer den samme overlegne lyd, som musikelskere forventer fra JBL. Med JBL Free kan man både foretage opkald med bare én ear-bud, hvis man ønsker monolyd, og dermed kunne holde ene øre frit på arbejdet eller på farten, eller man kan bruge begge, hvis man vil have stereolyd til at hjælpe én igennem en intens træning eller til at forsvinde helt væk i en playliste eller podcast derhjemme.

 

Ear-budsene er Bluetooth-kompatible, så man kan tilslutte enheder og nyde en fuldstændig trådløs oplevelse. Derudover har JBL Free en indbygget mikrofon til uforstyrrede opkald med krystalklar lyd.

 

Udstyret med ’comfort-stay’-ergonomi med sikker pasform giver JBL ear-budsene dig mulighed for at have dem på i lang tid, så du kan nyde god lyd hele dagen. Da de er bygget af sved- og vandafvisende materialer, kan ear-budsene bruges i alle slags situationer – fra regnvejr på vej til arbejde til en heftig morgentræning, hvor sveden løber. For at sikre en optimal og sikker pasform er tre komfortable ear-tips og to silikonesleeves inkluderet. Man kan udskifte både ear-tips og sleeves, hvilket til sammen giver ni forskellige størrelseskombinationer.

 

JBL Free giver 24-timers samlet brug med uafbrudt musik i op til fire timer og 20 timers backup-strøm fra oplader-casen. Casen er let og udstyret med indbygget batteri – hvilket gør det muligt at oplade til en times musik på blot et kvarter.

 

”JBL Free sætter standarden for trådløs lytning med deres overlegne lyd, anvendelsesmuligheder og slanke udseende. JBL Free er det ideelle produkt, hvis man vil kombinere muligheden for at foretage opkald, høre musik og leve en aktiv livsstil, da de er helt fri for ledninger og lette at anvende,” siger Jessica Garvey, Vice President, Headphones & Wearables hos HARMAN.

 

JBL Free Hero Black_3

JBL Free Features

  • JBL signaturlyd
  • Bluetooth 4.1-teknologi
  • 24 timers samlet spilletid
  • Håndfri betjening
  • Comfort-stay Secure Fit-ergonomi
  • Comfort Fit Ear Tips (3 størrelser: S/M/L)
  • Secure Fit Silicone Sleeves (2 størrelser: M/L)
  • Vandtæt ved mindre vandmængder som regn eller sved
  • Smart oplader-case
  • Tilgængelig i farverne sort og hvid

 

Pris og tilgængelighed

JBL Free er tilgængelig i sort og hvid fra oktober 2017 til en vejledende pris på 1.199 DKK.

 

OM HARMAN

HARMAN (harman.com) designer og udvikler internetforbundne produkter og løsninger til bilproducenter, forbrugere og virksomheder på verdensplan. Disse inkluderer forbundne bilsystemer, AV-produkter, automationsløsninger til virksomheder samt services, der understøtter Internet of Things. Med førende brands som AKG®, Harman Kardon®, Infinity®, JBL®, Lexicon®, Mark Levinson® og Revel® er HARMAN foretrukket blandt audiofiler, musikere og på de spillesteder, hvor de optræder verden over. Flere end 50 millioner biler er i dag udstyret med HARMANs lyd- og forbundne bilsystemer. Virksomhedens softwareløsninger driver milliarder af mobile enheder og -systemer, der er internetforbundne, integrerede og sikre på tværs af alle platforme; fra arbejdspladsen og hjemmet til bilen og mobiltelefonen. HARMAN har cirka 30.000 medarbejdere i Nord-, Syd- og Centralamerika, Europa og Asien. I marts 2017 blev HARMAN et fuldt ejet datterselskab af Samsung Electronics Co., Ltd.